Vi har efter flere års søgen i 2002 fundet huset i Sydfrankrig, som lever op til det vi godt kan tænke os. Huset, som ligger med en pragtfuld udsigt over Orb-floden, landsbyen Le Poujol sur Orb og det 1100 meter høje Caroux-massiv, er muligt at anvende hele året. Klimaet er middelhavsagtigt med masser af solskinstimer. Her er varmt om sommeren men takket være en relativ lav luftfugtighed, så føles varmen ikke ekstrem.


4. januar 2008. Det har regnet i flere dage - Orb- floden er steget 3 meter.

Nedenfor ses et billede taget i efteråret 2008. Vandstanden er helt normal - udsigten er stadig den samme, bare fantastisk.



Huset ligger i landsbyen Margal i departementet Herault (34) som udgør en del af regionen Languedoc-Roussillion.




Margal ligger faktisk mellem Bedarieux og St. Pons. Den nærmeste større by er Beziers (ca. 45 km.). der er 50 km til Middelhavet og ca 2½ times kørsel til Spanien.
fra Danmark tager det ca. 20 tmer.
Man kan flyve til en række af byerne i Sydfrankrig samt Nordspanien. Som situationen er lige nu, er det svært at sige om Sterling aller Sterlings købere fortsat vil beflyve Marseilles, Montpellier, Barcelona mm. Men der er mulighed for at flyve  Ryanair fra både Billund og Århus til Girona, som ligger nord for Barcelona

Her ses landsbyen lidt fra oven - mod syd er der nogle bjerge, som vi ynder at gå tur i. Det er vores hus med en tagterrasse.
Huset ligger næsten yderst i landsbyen Margal og har dermed også den bedste udsigt. I Margal bor der højst 20 fastboende, hvorfor der hverken er butikker eller barer. Det kan man finde i byen lige overfor, Le Poujol sur Orb. Det tager ca. 20 minutter at gå dertil. 

Huset ligger i kommunen Les Aires. En lille fransk landkommune med ca. 550 fastboende indbyggere og med et areal på 2054 ha., eller hvad der svarer til ca. 20 km2. Indbyggerne kaldes Airois. Ved kommunevalget i maj 2008 fik kommunen ny borgmester, idet den tidligere kvindelige borgmester, Paule Hureaux, valgte at trække sig tilbage. Ny borgmester er Jean-Marie Puechberty.

Margal ligger i et smukt og særdeles varieret område. Fra Middelhavskysten med de uendelige hvide sandstrande stiger terrænnet stille og roligt op imod de lave bjerge, Cevennerne. Før vi kommer til bjergene kommer vi til en bred slette, som næsten udelukkende er en stor sammenhængende vinmark. Rundt omkring i vinmarken ligger den ene lille pitoreske landsby efter den anden.



For at komme til Margal skal man over bjergene, som her når en højde på 6-700 m. På den anden side af bjergene ligger Orb-dalen med Orb-floden, som omkring Margal normalt flyder stille og roligt gennem landskabet.
Orb-floden udspringer ved den store dæmning ved landsbyen Avene og løber ud i Middelhavet syd for Agde ved Valras-Plage. Her er en god strand i for-og eftersæson, men om sommeren er det et turisthelvede.
På den anden side af Orb-floden rejser terrænnet sig rimelig brat og fortsætter op i Caroux og Espinousse massivet som flere steder når op i over 1100 meters højde.
Her er naturen barsk med forrevne klippepartier, brusende vandløb, store skove og mange søer. Området ligger i Nationalparken Haute Languedoc og her er virkelig mulighed for at komme ud og opleve storslået og uspoleret natur, hvad enten man er til vandreture eller cykelture eller foretrækker at sidde i sin bil og lade landskabet glide for én.

HUSET

Huset er formentlig et par hundrede år gammelt. Bygget op, som det har været tradition i området i skifersten og granitsten. I kælderen har der tidligere været hestestald ligesom der også på et tidspunkt har været udsalg af vin. I kælderen er der stadig to store vintanke som hver kan indeholde over 5000 liter vin. På indersiden af vintankene er der stadig flere steder et tykt lag af vinsten - noget man i gamle dage bl.a. brugte når man i kosmetikindustrien skulle lave kindrødt til damer.





Mod øst findes indgangsdøren til huset. Man kommer ind i et kombineret køkken og spisestue. Her er gaskomfur, opvaskemaskine samt køl og frys. Efterhånden har vi fået lavet et dejligt funktionelt køkken.

   

 

Køkkenet som det så ud da vi overtog huset (til venstre) og som vi har fået det lavet.


 

Da vi overtog huset i februar 2002 var der kun en hønsestige op til 1. sal. Den var livsfarlig. Vi fik hurtigt sat en anden trappe op -bemærk også, at der er aircindition i huset. Dejlig køligt om sommeren og lunt om vinteren.

 

Da vi overtog huset var køkken/spisestue et sammensurium af mange forskellige ting og sager. Vi har forsøgt at lave det om i en mere enkelt stil.

I 2007 tog jeg hul på et stort projekt. Taoilet og bad var utidssvarende og skulle fuldstændig renoveres. Projektet indebar f.eks. at et gammelt badekar skulle bortfjerne. I den forbindelse var jeg nødt til at hugge meget skifersten væk. Der skulle etableres et nyt væghængt toilet, laves elektricitet, sættes loft op, laves brusekabine og selvfølgelig sættes nye fliser op. Det gik der en del tid med. Resultatet er efter vores opfattelse blevet godt.





 

I 2005 lavede jeg et lille toilet og bad i forbindelse med soveværelset.

   

Fra køkken/spisestue går man op af trappen til 1. sal. Her er en stue på ca. 30 m2 med udgang til en af vores terrasser med en fantastisk udsigt.



Terrassen er på ca. 10m2 - ikke stor, men herlig om sommeren fordi den ligger mod nordøst og fordi udsigten bare er fænomenal.





Fra stuen er der adgang til dels til vores sydvendte tagterrasse dels til gæsteværelse , soveværelse samt bad og toilet. Den sydvendte terrasse blev lavet færdig i foråret 2005. Den er også fantastisk at opholde sig på, men på en varm sommerdag kan temperaturen let komme op på 45 grader. Så må parasollen slås ud. Om aftenen er terrassen perfekt at opholde sig på.
Vi har siddet og spist frokost her både i jule-og vinterferien.
Her er udsigten en anden. Her er der et herligt syn op på bjergene som står  klædt med de mange spisekastanje-træer samt de stedgrønne kork-ege.




OMRÅDET
Som tidligere skrevet er der ingen indkøbsmuligheder i Margal. Man må enten til Poujol-sur-Orb, Lamalou-les-Bains eller Bedarieux.
I Poujol findes bl.a to bagere. Vi foretrækker "Mave-bageren" som har til huse tige umiddelbart til venstre for Rådhuset. Tilnavnet "Mave-bageren" har han fået, fordi han især om sommeren kun er iklædt et par shorts. Han har en stor temmelig stor vom og her står han og bager og ekspederer. Den havde nok ikke gået i Danmark. Men han har noget dejligt brød.
I Poujol er der også en slagter, en bar, en Tabac, et apotek samt en, der hver dag stiller en bod op, hvorfra der sælges hjemmedyrkede grøntsager og frugt. Hver torsdag og fredag aften kommer der en pizzabil og sælger pizzaer på pladsen foran Rådhuset. Der er marked i Poujol hver torsdag.

I Lamalou er der mange forretninger og en del spisesteder samt et Casino. Lamalou er især kendt for  operettefestspillene i august og december samt de mange hospitaler og privatklinikker der har specialiseret sig i at kurere folk for forskellige sygdomme. Derfor ser man på gaderne i Lamalou mange i rullestol eller folk, som har en eller anden form for stativ på, - f.eks. til at holde en arm på plads efter et kirugisk indgreb. Ligeledes er der termale-bade i byen som hvert år besøges af mange mennesker.
Der er markedsdag i Lamalou hver tirsdag.

I Bedariuex, som er områdets største by med ca. 6000 indbyggere, er der flere supermarkeder, byggemarkeder og et væld af specialforretninger. Her er markedsdag mandag.
Skal man til virkellig store supermarkeder (Auchan) eller byggemarkeder (Conforama, Bricomann mm.) så må man til Beziers med omkring 100000 indbyggere.


Orb-dalen dominerer området. Vandmængden er stort set den samme året rundt, - altså lige med undtagelse af af, når der er meget kraftige eller længerevarende regnskyld. Så svulmer floden virkelig op. I begyndelsen af januar 2008 regnede det i flere dage, hvilket medførte at floden gik over sine bredder med en vandstandsstigning ved vores hus på ca. 2 meter. Heldigvis ligger vi 30 meter over floden løb, så der er ingen fare for oversvømmelser.




Store områder langs floden er tilplantet med vin og enkelte steder også oliven. Køreturen, enten med- eller modstrøms er flot. Man kommer til det ene bellevue efter det andet, - pittoresk og fantastisk flot.
Fra flodbredden bevæger lanfskabet sig sine steder stille og roligt op ad. Andre steder, når vi kommer længere ned ad floden foregår det mere vildt. Snart bliver vinmarkerne afløst af store skkove med kastanjetræer og korkege. Kommer vi helt op i Caroux-massivet (1100 m.o.h.) er vi nogen steder så højt oppe, at der kun er spredt træbevoksning og ellers græs og spredte buske. Kører man herop i august måned vil man kunne se, at kæmpemæssige områder er dækket af en lilla farve, - det er lyngen der blomstrer. Et fantastisk syn.

 

På alle tidspunkter af året skulle der være mulighed for at se mufloner, som sandsynligvis er stamfader til nutidens tamfår.

Oppe i Caroux-massivet kan man køre gennem øde områder i lang tid, for så pludselig at støde ind i en lille landsby, der ligger og gemmer sig og hvor livet går på sin sædvanlige rolige facon.



Der er altid mulighed for en udflugt i området, uanset om det er sommer eller vinter. Trænger man en varm sommerdag til en afsvalende dukkert kan man køre de ca. 5 km. til Colombieres-sur-Orb. Lige efter broen, men før købmanden, drejer man til højre. Man passerer den lokale børnehave samt bibliotek og kommer til en stor parkeringsplads. Tæt ved kan man høre vandet bruse forbi. Oppe fra Caroux kommer det reneste, friskeste samt koldeste vand - her er små søer i vandløbet, hvor strømmen ikke er så heftig og hvor der er mulighed for at få sig en dukkert.
Man kan fortsætte videre til Mons la Trivalle (markedsdag onsdag) og herfra fortsætte videre op til George d´Heric. Det er et udmærket udgangspunkt for vandreture i det forrevne landskab.




I Mons kan man også komme på en dejlig cykeltur på den nu nedlagte jernbane fra Bedarieux til Mazamet. Rent faktisk er der nu lavet cykelsti fra Mons la Trivalle og helt til Labastide-Rouairoux - en strækning på ca. 40 km.
Turen begynder ved turistkontoret i Mons i ca. 180 meters højde. Ved afslutningen af turen når man op i ca. 450 meters højde. Ikke nok med det, men man har også forladt departementet Languedoc-Roussillion og er nu kommet over i departementet Tarn. Ikke at man mærker det, overhovedet.
Stigningen i terrænet mærker man heller ikke, vel nok fordi det går jævnt opad hele tiden. Man cykler igennem storslåede landskaber og passerer, på den første del af turen, en del landsbyer. Man kører over den gamle jernbanebro ved Olargues. Nedenunder løber Jaur-floden, som ved Tarrasac løber ud i Orb-floden. Fra broen er der en herligt syn ind over byen, som af mange betragtes som en af Frankrigs perler. Efter broen passerer man den gamle jerbanestation, på hvis bygning der står at man er i 180,45 meter højde over havet. På et tidspunkt kommer man igennem et par tuneller, - den længste er 1700 m lang. Her er elektrisk lys, så man kan sagtens se, hvor man kører. Efter St. Pons bliver der længere mellem landsbyerne. I Courniou kan man besøge "Grotte de la Devéze". Udenfor mødte jeg en famile, bedsteforældre, forældre og 3 børn, som kom trækkende med et par æsler. Det var deres måde at holde ferie på.
Når man kommer til Bastide vil man nok med det samme lægge mærke til, at det er en by, som har set sin storhedsperiode. Man kan gå på Tekstilmuseet og her opleve, at man herfra bl.a. fabrikerede klæde til stangtøj til de store modehuse i Paris som Chanel og Dior.
Hjemturen er meget behagelig. Nu går det stille og roligt nedad. Ikke at cyklen løber af sig selv, men man skal ikke træde så meget til, før man kommer godt op i fart. En dejlig tur, som varmt kan anbefales.

En anden tur, som også varmt kan anbefales, enten på cykel eller i bil er en tur langs med Orb-floden til Roquebrun. Flere steder undervejs, mens man kører på D 908 er der mulilghed for at tage en afstikker, så man kommer helt ned til floden. I Tarassac er der mulighed for at leje kanoer og kajakker. I Tarassac drejer man over broen for at følge floden videre igennem Gorges l´Orb. 20-30 m nede løber floden for det meste i et astadigt tempo. I stykke nede ad floden kommer vi forbi den meget pitoreske landsby Vieussan, som kravler op ad klippesiden. Husene her må have en fantastisk udsigt over floden. Længere fremme, hvor vejen slår et sving på 90 grader, er der mulighed for at komme til to små landsbyer, Le Lau og Le Pin, som ligger et stykke op i bjergene. Fortsætter man ad vejen, så ender man fakstik i Margal.
Snart passerer vi Ceps, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen har sit hus. Et beskedent hus, som ligger klistret inde mellem flere andre huse i landsbyen. Fra Ceps og frem til Roquebrun tager kulturlandskabet for alvor over. Nu er vi i et område, hvor der dyrkes vin med appelationen Saint Chinian. På kooperativet i Roquebrun kan man få megen god vin til en rimelig penge.

En anden tur som vi også er meger betaget af, er turen til Lac du Salagou.
Fra Margal til Lac du Salagou er der ca. 40 km. Turen kan foretages ad flere forskellige veje, men vi foretrækker at tage turen over Bousquet d'Orb, Dio-et-Valquieres og Octon. Fra Dio og frem til søen, kører man i et helt fantastisk landskab, hvor jorden er stærkt rødlig - iblandet lag af grønt materiale.


    

Som det ses, er lagene meget tydelige. Lagene er sikkert blevet aflejret i vand og er senere ved forskellige geologiske foldninger blevet skubbet op i disse utrolige formationer.

Lac Salagou er en kunstig sø. I slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne var Frankrig oversvømmet af vin, og myndighederne søgte nye veje for vinbønderne, blandt andet frugtdyrkning. Men skulle der dyrkes frugt i området, så var der behov for overrisling. Derfor fik indbyggerne i den lille by Celles besked om at pakke deres ejendele sammen, der blev bygget en dæmning og så gik man i gang med at fylde den kunstige sø op. Men ingeniørerne havde forregnet sig. Efter planen skulle hele landsbyen være dækket af vand men sådan det gik det ikke. Vandet stoppede få meter fra landsbyen. Men landsbybeboerne havde  fået besked på, at de skulle finde andre steder at bo. Måske havde myndighederne også forregnet sig på andre måder, for man havde også glemt at nedlægge kommunen. Selv om byen blev forladt af sine indbyggere, så havde kommunen alligevel en borgmester, Henri Goudal hed han. Han kæmpede i de kommende år for, at indbyggerne skulle have lov til at vende tilbage, men lige meget hjalp det. Byen blev plyndret for alt af værdi. Op igennem tiden har der været mange projekter, men alle er blevet standset i Conseil Général. Samme Conseil Général besluttede i 1996, at søens vandspejl skal ligge i 139 m højde over havet, - hverken mere eller mindre. det betyder, at Celles ikke vil blive oversvømmet og at beboerne og deres efterkommere i realiteten skulle kunne flytte tilbage til byen. men sådan går det ikke. I mellemtiden er området ved søen blevet fredet og dermed er kravene til bygningerne og deres udseende blevet endnu strengere. I 1996 trak borgmester Goudal sig tilbage. Ham blev efterfulgt af endnu en Goudal, nemlig datteren Joelle, som fortsatte sin fars kamp.
Om byen nogensinde bliver genopbygget står hen i det uvisse - kommunen har 20 indbyggere, hvoraf borgmesteren og hendes familie bor i Celles.

Siden er ved at blive udarbejdet.


Der kommer løbende mere.